top of page

Rodbehandling

Der kan være mange årsager til at det er nødvendigt at rodbehandle en tand. Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med, at et hul i en tand (caries) når igennem tandbenet og helt ind til tandnerven. Nerven ligger inde i rodkanalen i midten af tandroden. Når bakterier trænger for langt ind, giver det til sidst betændelse i tandens nerve.

I nogle tilfælde kan smerter fra følsomme tandhalse eller revnede tænder kun fjernes ved en rodbehandling.

Tandkrone- og brobehandling


Det kan blive aktuelt at skulle rodbehandle en tand, efter der er kommet en krone på. Der er ca. 8-9% risiko for at tandens nerve før eller siden dør i forbindelse med tandkrone- og brobehandling. Hvis nerven dør og ikke bliver behandlet, sker det at bakteriernes affaldsstoffer kan brede sig og udvikle rodspidsbetændelse.

Efter et dybt hul i tanden


En rodbehandling kan desuden blive nødvendig, hvis der tidligere har været et dybt hul i tanden. Fyldningen kan nemlig komme til at ligge så tæt på tandnerven, at den sammen med irritamentet fra det forudgående dybe cariesangreb gør, at nerven dør.

Betændelse i tandnerven


Hvis tanden har været udsat for et slag (traume), kan tandnerven også gå til grunde, og bakterier kan efterfølgende invadere det døde væv.

Det er altså bakterier og deres affaldsstoffer, der som følge af ovenstående forhold giver en kronisk betændelse i tandnerven. Symptomerne kan dukke op mange år efter den udløsende faktor. En rodbehandling med fjernelse af tandnerven er nødvendig, ellers vil bakteriernes affaldsstoffer brede sig i tanden og udvikle rodspidsbetændelse. En rodspidsbetændelse komplicerer rodbehandlingen og giver den en dårligere prognose.

En rodbehandling kan altså være nødvendig for at fjerne både en levende, en betændt eller en død bakteriefyldt 

Betændelse i tandnerven


Hvis tanden har været udsat for et slag (traume), kan tandnerven også gå til grunde, og bakterier kan efterfølgende invadere det døde væv.

Det er altså bakterier og deres affaldsstoffer, der som følge af ovenstående forhold giver en kronisk betændelse i tandnerven. Symptomerne kan dukke op mange år efter den udløsende faktor. En rodbehandling med fjernelse af tandnerven er nødvendig, ellers vil bakteriernes affaldsstoffer brede sig i tanden og udvikle rodspidsbetændelse.

En rodspidsbetændelse komplicerer rodbehandlingen og giver den en dårligere prognose.

En rodbehandling kan altså være nødvendig for at fjerne både en levende, en betændt eller en død bakteriefyldt.

Hvordan udføres en rodbehandling?

Når en tand giver tandpine på grund af en nervebetændelse eller en rodspidsbetændelse, skal den rodbehandles. Du bliver bedøvet og vi borer et lille hul i toppen af tanden. Det giver adgang til tandnerven. Vi fjerner nerven med små file og specialbor.

 

På klinikken råder vi over tre forskellige avancerede rodbehandlingssystemer: Reciprok Gold-, Protaper- og Profile-systemerne. Rodbehandlingssystemer har en indbygget måler, som beregner rodens længde. Herved kan vi sikre os, at vi hverken renser for langt eller for kort, for specialboret stopper ved den helt perfekte dybde.

Når vi fjerner tandnerven, skal tanden desinficeres og skylles grundigt med en desinficerende og vævsopløsende væske. Efter tanden er grundigt udrenset, vil vi vurdere, om det er muligt at rodfylde tanden og afslutte rodbehandlingen med det samme. Måske er der behov for, at rodbehandlingen strækker sig over flere gange. Det sker for at sikre, at vi får kontrol over betændelsen og bakterierne i tandnerven.

Ved en rodspidsbetændelse skal rodkanalen udrenses mere end ved en almindelig rodbehandling. Behandlingen kræver som regel at du kommer flere gange. Mellem dine besøg lægger vi et desinficerende middel ind, hvor nerven lå, og rodkanalen lukkes med en midlertidig fyldning.

Når vi skønner, at rodkanalen er færdigrenset og tilstrækkeligt desinficeret, fylder vi rodkanalen op med et plastisk rodfyldningsmateriale (guttapercha) og rodfyldningscement.

Opfyldningen af rodkanalen skal sikre, at der ikke på ny trænger bakterier ind i rodkanalen. På et røntgenbillede kan vi kontrollere, om rodfyldningen er tilfredsstillende, dvs. om den lukker rodkanalen tæt af.

Vi kan aldrig garantere, at en rodbehandling lykkes. Det er under optimale forhold kun ca. 85-90 % af alle rodbehandlinger, der er succesfulde.

Delia Holmberg

KLINIKKEN

Torvet 10

3730 Nexø

+45 56 49 24 88

info@ibhogholmberg.dk

Ring for tidsbestilling.

​   

+45 56 49 24 88

Mandag til

fredag:

07:00 - 14:30 

Fredage i ulige uger er klinikken lukket

​​Lørdag og søndag: Tandpinevagt

10:00 - 11:00 ​

+45 21 17 41 47

Eller: 

Hovedstadens Akuttelefon på telefonnummer 1813.

  • Facebook
bottom of page